Arkiv

Denne side rummer Toftlund Kunstforenings arkiv – d.v.s. gamle nyheder, tidligere arrangementer/udstillinger m.v.

 

Lidt om de udstillere vi har haft.

Om udstillerne

Lidt om de kunstnere, der udstillede i Toftlund Kunstforening (Kulturtorvet) i efteråret 2016.

Ghita Beck Svensen.

Ghitas primære udtryksmedie er maleriet, men hun beskæftiger sig også med grafik, keramik og bronze. Uanset hvilken kunstnerisk form hun arbejder med , så er det de enkle linjer, det fantastiske lys og samspillet mellem de mørke og lyse farver, der er kendetegnet for hendes kunst. Hendes farvevalg, brugen af kontraster og den harmoniske opbygning, gør at man, som beskuer, bliver gjort opmærksom på, at der hverken i kunsten eller livet findes lys uden mørke og uden mørke – intet lys….

 

Mette-Katrine Bistrup

Mette -Katrine er uddannet designer og arbejder som underviser og billedkunstner med et værksted i en gammel togvogn. Hendes kunst er en blanding af figurativ og abstrakt, den er meget farvestrålende drømmende og skrøbelig . Hensigten er ikke at provokere, men at skabe noget både kaotisk, poetisk og æstetisk.

UDSTILLERE FØR 2016.

Kim Pihl
Humorisme er Kims felt. Det er en figurativ malekunst med mennesket som omdrejningspunkt, hvor værkerne intuitivt vækker positive følelser hos beskueren. Rent intellektuelt vil de humoristiske værker oftest give anledning til refleksioner og genkendelighed af oplevelser, følelser og paradokser hos beskueren. Generelt vil humorismen fremstå som umiddelbart tilgængelig og underholdende. De efterfølgende indtryk hos beskueren vil være mere individuelle og dybere. Endvidere vil beskueren kunne erfare , st der afdækkes underfundigheder i spændingsfeltet mellem visuelle indhold og dets titel.

Eina Berg
Eina er født i Århus i 1941 og flyttede i 1987 til Smørumnedre ved København. Hun har tegnet hele sit liv, og er primært autodidakt. Den grundlæggende klassiske teknik har hun fået som privatelev hos prof. Aage Handest. Målet med alle mine billeder er at vise skønheden omkring os, gerne som øjenåbner i skæve og uventede udsnit.

Hanne Sønnichsen
Hanne arbejder med vævning, strikning og grundlaget for alt dette er glæden ved at tegne og male. Naturen er den evige kilde til inspiration – ligesom oplevelser og indtryk fra rejser ofte er at spore i hendes arbejder.

Finn Vestermann udstiller sine tryk fra Brødums Kunstforlags tryk.
Det er flotte tryk af kunstnerne f.eks. Bodil Kaalund, Inge lise Westmann , Arne Haugen Sørensen , Dea Trier Mørch m.m.

 

Mette Strong.

grafiker og billedkunstner.  Mennesker og begivenheder passerer gennem vores liv, sætter spor og aftryk i os, mærker os…. på godt og ondt. Det er lige præcis det Mette Strongs billeder handler om. Livet , sporene og kontrasterne.

Gitte Dideriksen.

Autodidakt billedkunstner, der gennem årene har udtrykt sig via billeder på forskellig vis. I dag arbejder hun udelukkende med collager fremstillet af udklip fra diverse danske og udenlandske aviser, magasiner, bøger og blade. Arbejdet med collagerne har udviklet sig fra dekoration, over politiske statement til det udtryk , de har i dag, hvor der lag på lag ligger fortælling på fortælling gemt i hvert eneste billed, det er nu op til beskueren, selv at gå på opdagelse og skabe sin egen fortælling.

Troels Steenholt Heiredahl.

Troels Heiredahl er født i 1984 og har nået meget i sin karriere som kunstner. Han er uddannet på Danmarks Tekniske universitet i 2009. Han har derpå taget en Master of Art i Arkitekttur på Arkitektskolen i Århus 2012. Hans projekter er oftest en mellemting mellem kunst og arkitektur. Han har i øjeblikket sit virke i New York.

 

Kirsten Murhart.

Kirsten Murhart er billedkunstner , født 1951 i Danmark. Hun er livsglædens maler. Hun bor og arbejder i en lille italiensk bjerglandsby. hun er repræsenteret på Museet af Contemporary Art Yehaterinburg Rusland og Sopot Museeum i Polen.

Kirsten Murhart maler sjove motiver i meget stærke farver. Inspirationen finder hun overalt , hvor mennesker færdes. hun sætter smilet ,humoren og det “skæve” højt.

 

Britta Hellesøe.

Man skal fysisk have oplevet himlen over vadehavet, for at kunne snakke med om det fantastiske og konstant skiftende farvespil, man oplever der. Britta viser ikke kun den glædende aftenrøde , den violetsorte eller det pludselige sollys, der for havet til at blinke som diamanter.  Hun prøver at efterligne naturelementer med sin pensel. Hurtig hvirvlende strøg til stormskyen, rolig og afbalancerende til det hvide sollys, melodiøst fortolkende til aftenrøde hvor havet bades i flammer.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *